Udøv din fortrydelsesret

Denne ret gælder for dig, hvis du har købt direkte fra Avast og er forbruger i en medlemsstat i Den Europæiske Union, Norge, Island, Liechtenstein eller Storbritannien.

Hvis du har købt gennem en tredjepart (f.eks. en appbutik, tjenesteudbyder eller anden videreforhandler), er dit køb underlagt denne tredjeparts vilkår, som kan afvige fra vores.

Din fortrydelsesret

Du har en lovbestemt ret til at fortryde din kontrakt uden at angive nogen grund. Fortrydelsesfristen er 14 kalenderdage fra den dag, hvor din kontrakt med Avast indgås.

Denne ret er adskilt fra og supplerende til den fulde returret og andre refusionsmuligheder, vi tilbyder, som kan være mere fordelagtige og ofte giver dig længere tid til at fremsætte et krav. Det betyder, at hvis du ikke er berettiget til refusion i henhold til fortrydelsesretten, kan du stadig være berettiget til refusion i henhold til disse andre muligheder. Du kan få flere oplysninger i vores annullerings- og refusionspolitik.

Sådan udøver du din fortrydelsesret

For at udøve din fortrydelsesret skal du underrette os:

  • NortonLifeLock Ireland Limited, Ballycoolin Business Park, Blanchardstown, Dublin 15, Irland (hvis du befinder dig i Belgien, Nederlandene, Luxembourg, Irland eller Storbritannien)
  • Avast Software s.r.o, Pikrtova 1737/1a, Nusle, 140 00 Praha 4, Tjekkiet (hvis du befinder dig i et andet europæisk land),

om din beslutning om at fortryde din kontrakt ved en utvetydig erklæring (f.eks. et brev sendt med posten).

Du kan bruge standardfortrydelsesformularen nederst på denne side, men det er ikke obligatorisk. Du kan også kontakte Avast Support her; dette er normalt den nemmeste og hurtigste mulighed.

Hvis du er forbruger i en medlemsstat i Den Europæiske Union, kan du også bruge vores onlinefunktion Fortryd kontrakt. Hvis du bruger denne mulighed, sender vi dig straks en bekræftelse på modtagelsen af en sådan fortrydelse via mail.

For at overholde fristen på 14 dage for fortrydelse er det tilstrækkeligt, at du sender din meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten, inden fortrydelsesfristen er udløbet.

Uanset hvilken mulighed du bruger, skal du angive dit navn, ordrenummer og din mailadresse, så vi kan identificere dit køb.

Virkninger af fortrydelse

Hvis du fortryder din kontrakt, refunderer vi alle betalinger, vi har modtaget fra dig, uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter den dag, hvor vi modtog din meddelelse om fortrydelse.

Refusioner udbetales via samme betalingsmetode, som du anvendte til dit køb, medmindre du udtrykkeligt har accepteret andet.

Hvis du anmodede om øjeblikkelig adgang til tjenesten eller påbegyndelse af leveringen i fortrydelsesperioden, kan vi opkræve betaling for den del af tjenesten, der allerede er leveret frem til det tidspunkt, hvor du meddelte os din fortrydelse af kontrakten.

Undtagelser 

Du kan ikke udøve din fortrydelsesret for digitalt indhold, når vi er begyndt at levere det til dig, eller for tjenester (herunder digitale tjenester), når de er fuldt leveret – men kun hvis du, inden vi begyndte, gav dit forudgående udtrykkelige samtykke og anerkendte, at du som følge heraf mister din fortrydelsesret. Hvis vi ikke først har indhentet dit samtykke og din anerkendelse, bevarer du din fortrydelsesret.

Du kan stadig være berettiget til refusion i henhold til vores annullerings- og refusionspolitik. I så fald sker din refusion i overensstemmelse med vores politik, og du kan under ingen omstændigheder få refusion to gange for den samme kontrakt.

Standardfortrydelsesformular 

Udfyld og returner kun denne formular, hvis du ønsker at fortryde kontrakten.

  • Hvis du befinder dig i Belgien, Nederlandene, Luxembourg, Irland eller Storbritannien:


Til: NortonLifeLock Ireland Limited, Ballycoolin Business Park, Blanchardstown, Dublin 15, Irland, att.: Kundesupport

  • Hvis du befinder dig i Norge, Island, Liechtenstein eller en medlemsstat i Den Europæiske Union, der ikke er angivet ovenfor:


Til: Avast Software s.r.o, Pikrtova 1737/1a, Nusle, 140 00 Praha 4, Tjekkiet, att.: Kundesupport

_________________________________________________________________________________________________

Jeg/vi* meddeler herved, at jeg/vi* ønsker at fortryde min/vores* købskontrakt vedrørende følgende: [Insert Product/Service Name and Order Number]

Bestilt den*/modtaget den*: ____________________

Forbrugerens/forbrugernes navn: ____________________

Forbrugerens/forbrugernes adresse: ____________________

Dato: ____________________

Forbrugerens/forbrugernes underskrift (kun hvis formularen indsendes på papir): ____________________

_________________________________________________________________________________________________

*Slet det, der ikke er relevant

Senest ændret: 09/08/2026